Preben Jørgensen Huse
Da bygmester Preben Jørgensen for over 50 år siden startede sit eget byggefirma med opførelse af enfamilieshuse, havde han absolut ingen forestilling om den succes, som firmaet skulle udvikle sig til.
Gennem hårdt arbejde, gode håndværkere, leverandører og samarbejdspartnere, er det gennem årene lykkedes at skabe et firma, med et særdeles godt ry, som der dagligt bliver værnet om. Derfor vil I heller ikke kunne finde en kunde, som vil udtrykke utilfredshed med den vare han har fået leveret.
Lars Jørgensen, medindehaver af Preben Jørgensen Huse
Problemfrie huse i høj kvalitet
Udgangspunktet for at skabe en tilfreds kundekreds er også, at man tager udgangspunkt i kundens ønsker og behov. Vi oplever mange forskellige kunder og det skal der tages hensyn til.
Derfor bruger vi også megen tid på rådgivning, som allerede kan begynde ved hjælp af valg til en byggegrund. Vi er heller ikke bange for at fortælle om vores erfaringer med arkitektur, hus- og rumstørrelse, materialevalg m.v.
Vi bruger også de samme håndværkere i alle vores nybyggerier og mange af de firmaer, der hjælper os med opførelsen af jeres nye hus, har arbejdet for firmaet i alle årene. Det skaber ensartet kvalitet fra gang til gang og betyder samtidig, at vi ikke har brug for en “fejlafhjælpningsafdeling”, og vi har under ingen omstændigheder forestillet os, at I skulle få brug for den lovpligtige 10 års byggeskadeforsikring.
Energirigtige huse
I dag er der store krav til at nybyggeri indeholder de rigtige løsninger på energiområdet. Der er mange forskellige muligheder for at opfylde myndighedskravene, og vi rådgiver gerne om de forskellige løsninger, så I får et energirigtigt hus, med de lavest mulige udgifter til el, vand og varme.
I forbindelse med udarbejdelse af myndighedstegninger, bliver der samtidig lavet en energiberegning til dokumentation af myndighedskrav. Efter at byggeriet er færdigt laves en trykprøvning til kontrol af, hvor tæt huset er og der laves en energimærkning, som I får udleveret.
Udover at man får et lækkert nyt hjem, er det netop på energiområdet, at I kan spare en masse penge i forhold til, hvad I skal betale i et “brugt” hus, som ikke lever op til nugældende standard.